Lidt fra hverdagen

14-Februar-2016

Udstilling

Anthon var med på udstillingen i Fredericia. Det passer ikke Anthon at opholde sig sådan et sted. Tålmodigheden rækker ikke. Han fik en forholdsvis god bedømmelse, men desværre er han bare for meget. Han er for meget af det hele, men desværre mest i størrelsen. Han er også en størrelse 46.

02-Februar-2016

Hundetræning

Denne gang gik det nogenlunde, lidt koldt men nogenlunde koncentreret.

31-Januar-2016

Kursus

Anthon var med i Hangar 17 til kursus i ringtræning og bedømmelse. En god dag, hvor vi også fik hilst på andre Kooikere og søster Dinnie.

28-Januar-2016

Ringtræning

En god aften, hvor Anthon gik flot og stod flot. Lidt utilfreds med en enkelt anden hund - igen.

26-Januar-2016

Hundetræning

Isen er næsten væk, men nu regnede det hele tiden. Det kniber stadigvæk med koncentrationen, når der også skal holdes øje med tæverne.

19-Januar-2016

Hundetræning

Anthon er lidt forvirret. Det er koldt og stadig lidt glat på banen, og så er der mange tæver!!!

12-Januar-2016

Hundetræning starter

D-kuldet bliver i dag 1½ år og i dag begyndte vi på en ny træningssæson for Øvede 1. Banen var meget glat og udbyttet var nok lidt begrænset her den første gang.

11-Januar-2016

En sund hund

Don Anthony har i dag fået besked på at han er testet fri for von Willebrands sygdom og er testet fri for ENM.

07-Januar-2016

Ringtræning

Så er vi igen i gang med ringtræningen. Der var mange mødt op, så der var lidt trangt, men det er også god træning.

03-Januar-2016

Nytårskur

Don Anthony var i dag med til Nytårskur for Kooikere i Odense. En fin og lidt kold tur sammen med 10 andre kooikere.

31-December-2015

Nytårstur

Don Anthony var sammen med 22 andre hunde på en 4 km tur med Evidensia omkring Seest kirke. Om aftenen slappede han af og havde kun en enkelt kommentar til nytårsfyrværkeriet. Generelt kom han roligt ind i det nye år.

05-November-2015

Blodprøve

Don Anthony har i dag fået taget blodprøve til undersøgelse for vWd og ENM.

05-November-2015

Ringtræning

Vi har fundet et sted hvor vi kan træning ringtræning her i vinter. Det er i kreds 5 og er mellem Fredericia og Vejle. Det ser ud til at være god træning.

10-Oktober-2015

Udstilling i Års

Don Anthony var ikke så glad for at lukke gabet og vise tænderne, som dommeren ønskede det. Very Good.

07-Oktober-2015

Øjenlysning

Don Anthony har i dag fået foretaget øjenlysning og er fri for arvelige sygdomme.
Han er også undersøgt for Patella luxation. Han er PL0 = fri.

22-September-2015

Træning for Øvede 1

Så begynder sidste træningssæson i år. Vi er på holdet for øvede 1.

30-August-2015

Udstilling i Varde

Vi tog lige en tur til udstillingen i Varde. Don Anthony var ikke helt på dupperne. Pladssen var trang, men han fik dog igen Very Good.

11-August-2015

Hundetræning

Så begynder træningen for de letøvede hunde. Don Anthony er med.

22-August-2015

Kooikerdag

Don Anthony var med hele dagen på Kooikerdagen ved Trelde Næs. Det var en varm dag med mange spændende aktiviteter. En rigtig god dag.

25-Juli-2015

Dobbelt udstilling i Vester Hæsinge

I dag var Don Anthony for første gang med på en dobbeltudstilling på samme dag. Rent praktisk kom udstilling 2 før udstilling 1. Om formiddagen ville Don Anthony gerne lege lidt med dommeren, så dommeren syntes han skulle træne noget mere og han så bedømmelsen Very Good.
Om eftermiddagen gik det bedre og han fik bedømmelsen Excellent.

14-Juli-2015

Dyrlægebesøg

Vi skulle lige forbi dyrlægen for at blive vejet og købe en lille pille mod flåter.
Don Anthony er en kraftig bygget Kooiker, og vægten viste denne dag 15. kg.

08-Juli-2015

Familiebesøg

I dag havde vi besøg af Dinnie med familie. Det var en rigtig god oplevelse og de to kuld søskende fandt godt ud af det med hinanden - både ude og inde.

21-Juni-2015

Udstilling i Vejen

Det gik nogenlunde som dagen før. Don Anthony havde stadig en rodet pels og gik lidt fejle af dommeren. Behøver stadigvæk ringtræning.

20-Juni-2015

Udstilling i Vejen

Så var det igen tid til udstilling - to dage i træk. Vi havde øvet os en del, så vi var spændte.
Det gik meget godt og Don Anthony fik bedømmelsen Very Good.
Hans pels var ikke god disse dage, så det trak nok fra.

16-Maj-2015

Udstilling i Sorø

Vi tog i dag turen til Sorø. Det var første gang i juniorklassen, så vi var lidt spændte.
Don Anthony fik en Very Good bedømmelse, så nu er han godkent.

05-Maj-2015

Lydighedstræning og ringtræning

I dag nåede vi både at komme til 1. træning i sæson C og derefter til ringtræning.

04-Maj-2015

Kiropraktor

For første gang konsulterede vi vores kiropraktor. Hun kunne konstatere, at Anthon er i god form.

02-Maj-2015

Sommerhus

Efter træningen tog vi i sommerhus, og for første gang prøvede Anthon at overnatte på et fremmed sted.

17-April-2015

Svømning

Det går ret godt med svømningen. Det er lige før, at Anthon selv springer i bassinet!!

16-April-2015

Lineføring

Lineføringen var i dag flyttet til Vejen by. Anthon går nogen lunde pænt i de nye omgivelser.

09-April-2015

Lineføring

Vi fik en god lektion i lineføring og har god gavn af disse lektioner.

02-Maj-2015

Lydighedstræning

Sidste omgang i denne sæson

27-April-2015

Socialisering

Endnu en sjov aften med fart på. Plænen er nu god at løbe på.

25-April-2015

Lydighedstræning

Så kom vi igen med om lørdagen. Rart at møde gamle bekendte

23-April-2015

Lineføring

Sidste dag med lineføring. Denne gang også i Vejen by. Vi var kun 3 tilbage denne dag, men det gik udmærket.

22-April-2015

Svømning

Så skulle vi igen til svømning. Anthon protesterede kraftigt, da han skulle ud af bilen.
Han svømmer i øvrigt ret godt, når først han kommer i gang.

21-April-2015

Lydighedstræning

Vi er lidt bagud med træningen, så vi måtte af sted en tirsdag.

20-April-2015

Socialisering

14-April-2015

Ringtræning

Det er stadig noget udfordrende at lave træning på samme plæne, hvor mange andre hunde har løbet rundt nogle timer før.

08-April-2015

Svømning

I dag tog Anthon et firspring ud i vandet

07-April-2015

Lineføring

Det går så småt frem ad, men der er et stykke vej endnu. Anthon er stadig meget livlig og vil gerne snuse og gå efter spor.

30-Marts-2015

Svømning

Først på dagen var Anthon til svømning

26-Marts-2015

Lineføring

24-Marts-2015

Ringtræning

23-Marts-2015

Svømning

21-Marts-2015

Udstilling og træning

Anthon var i dag på udstilling i Strib. Efter udstillingen kunne vi lige nå frem til dagens træning.

19-Marts-2015

Lineføring

17-Marts-2015

Lydighedstræning

Da vi er forhindret i at møde om lørdagen tog vi til træning i dag.

16-Marts-2015

Socialisering

15-Marts-2015

Svømning

Anthon har efterhånden fået lyst til selv at kravle ud i vandet. Han er forsigtig, men svømmer ret godt, når først han er på dybt vand.

12-Marts-2015

Lineføring

Igen i dag fik vi lov til at være i skoven, da træningspladsen stadig er ret mudret.
Der havde i løbet af dagen været ret så mange andre hunde, så der skulle snuses en del. Da det var gjort gik det faktisk ret godt sammen med de 6 andre hunde.

09-Marts-2015

Ingen socialisering

På grund af ferie var det friaften.

07-Marts-2015

Ingen træning.

På grund af ferie skulle vi ikke til træning i dag.

05-Marts-2015

Lineføring

Dagen træning i lineføring foregik i pensionens skov, da træningsbanen var helt opblødt og mudret. Det var lidt bedre i skoven, men det kunne ikke ses på hundene.

02-Marts-2015

Socialisering

Vi tog lige til socialisering. Vi måtte i skoven for træningsbanen var blevet til en mudderbane. Det er også spændende at løbe rundt i skoven.

28-Februar-2015

Hvalpetræning

Så begynder vi på et nyt træningshold. Nu er vi let øvet.

26-Februar-2015

Lineføring

Det er først træningsaften med lineføring. Det var spændende og ret så mudret på banen. Vi mødte nye hunde og folk og det var ret krævende. Det var igen en træt og beskidt hund som kom hjem under bruseren.

22-Februar-2015

Teori

Træningen afsluttes i dag med teori på DOXX. Godt lige at få genopfrisket forskellige episoder.

21-Februar-2015

Sidste træning

I dag var sidste træning i denne omgang med dette hold.

14-Februar-2015

Ingen træning

På grund af vinterferie er der ingen træning idag

09-Februar-2015

Ingen socialisering

På grund af vinterferie er der ingen socialisering i dag. Anthon valgte selv at være social ved at vælte sig rundt i noget harpiks i skoven. Det gav anledning til en ekstra grundig vask under bruseren og mulighed for at rette lidt på krøllerne.

08-Februar-2015

En tur til stranden

Det er dagen derpå og Anthon ligner næsten sig selv. Vi tog en tur til stranden for at få lidt frisk luft. Lørdagen var vist desværre bare en off-day.

07-Februar-2015

Udstilling

I dag var Anthon på udstilling i Fredericia. Desværre fik han ikke nogen god start på dagen, da han begyndte tidligt med at kaste op. Han var ret døsig resten af dagen og var ikke helt på toppen i Fredericia. Han fik en lovende kritik men han havde det varmt. Da han kom hjem tog han en tur rundt på den hjemmelig matrikel og sov ellers resten af dagen.

04-Februar-2015

Skovtur

Efter en hård nats frost var det godt med en tur i skoven. Solen skinnede og luften føltes meget ren.

03-Februar-2015

Hvalpetræning

Igen i dag var Anthon med på løbetur og så tog vi lige til træning sidst på eftermiddagen. Det gik nogenlunde, men på et tidspunkt var han ved at være ligeglad med godbidder.

02-Februar-2015

Socialisering

Endelig kunne vi igen være på plænen. Det var frost og plænen var dækket af se. Der var mødt 15 hunde og de nød den snedækkede plæne. Det var en sjov aften og alle kom hjem med rene hunde. For første gang havde jeg Anthon med på løbetur om eftermiddagen, så han fik rigelig motion den dag.

01-Februar-2015

Udstilling

Anthon har igen været på skue. I dag var han eneste hvalp på skuet i Årslev. Han fik en fin kritik og viste god opførsel med pæne bevægelser. Han fik SL. Bedre kan det ikke gøres. Der var lavet om på rækkefølgen, så da vi ankom skulle vi i ringen næsten med det samme. Vi nåede ikke at blive nervøse.

31-Januar-2015

Hvalpetræning.

Så kunne vi igen være med til lørdagstræning. Det gik fint på det lille hold med gamle kendinge. Anthon fik mange godbidder, som måske gjorde ham vel rund til skuet om søndagen!!!???

29-Januar-2015

Svømning

Dagens svømning gik fint. Anthon var lidt ked af at komme ud af bilen, men viste til gengæld, at han godt kan svømme hurtigt, når det gælder. Han er stadig ikke meget for selv at gå i badet.

26-Januar-2015

Socialisering

Igen måtte vi lege i hundeskoven. Der var ikke så mange, så det blev en rolig aften, men godt at opleve hundenes leg med hinanden.

24-Januar-2015

Vinterskue i Vamdrup

Anthon har i dag været til sit første skue som hvalp. Dommeren syntes han var en sød og venlig hvalp, og Anton kvitterede igen med sit venlige temperament og troede at dommeren ville lege. Det gjorde det efterfølgende svært at få ham til at gå pænt, men som dommeren skrev, bevæges han sig glimtvis godt når han vil. (det er vist det samme som manglende træning)

21-Januar-2015

Svømning

Dagens svømning forløb tilfredsstillende og det lykkedes lidt snedig at få Anthon ud af bilen uden større problemer

19-Januar-2015

Socialisering

Igen måtte vi benytte skoven, og der kommer stadig nye legekammerater

15-Januar-2015

Svømning

Så skulle vi til svømning igen. Anthon ville ikke ud af bilen, men så måtte han hældes ud af kassen. Da først han var i vandet gik det meget godt.

13-Januar-2015

Hvalpetræning.

Da Anthon ikke kunne komme til træning lørdag på grund af skue, måtte han af sted tirsdag aften. Det var næsten mørkt, men det blev en god træning.

12-Januar-2015

Socialisering

På grund af megen regn var den normale legeplads umulig at bruge, så vi flytte op i pensionens skovlegeplads. Der var ikke så meget vand, men med nye legekammerater og våd skovbund var det en beskidt hund der kom med hjem i bilen.

10-Januar-2015

Nytårsshow

Anthon var i dag med til Happy New Year Show i Gjern. Han fik en lovende bedømmelse, men valgte ellers at optræde på slap line - eller/og uden line. Han har ikek rigtig forstået, at dommeren ikke er en ny legekammerat. Han trænger i særdeleshed til noget ringtræning. Ellers OK temperament.
Han benyttede ventetiden til at lege med andre ligesindede og var lidt overgearet og måske overtræt. Han sov i hvert fald resten af dagen.

04-Januar-2015

Nytårskur

Anthon deltog i dag i nytårskuren Odense sammen med 8 andre Kooikere. Vi havde en fin tur rundt i skoven ved Odense Zoo. Vi kom blandt andet forbi tigeren, som vist nok synes at Kooikere er nogle spændende væsener. Anthon så vist ikke tigeren, selvom den var blot 5 meter fra vores sti. Anthon er en stor baby, der sagtens kan begå sig i flokken. Der var meget at snuse til, så han var træt rolig resten af eftermiddagen.

01-Januar-2015

Nytårsaften

Anthon kom fint igennem nytårsaften og lod sig ikke genere af andres lyst til larm i natten

31-December-2014

Nytårsaftens - socialisering

Efter mere end en uge var det igen tid til lidt socialisering. Denne gang om formiddagen, men det bliver man ikke mindre beskidt af. Anthon blev ret hurtigt sat på plads af pladshunden, så der gik lidt tid med at finde ind i flokken igen. Da vi kom hjem lignede han dog sig selv. Træt og beskidt. En god hund.

22-December-2014

Socialisering

Så lykkedes det igen at få den mest beskidte hund med hjem. Det passer ikke, at en kooiker er reserveret og holder sig for sig selv.

16-December-2014

Svømning

Nu har Anthon fundet ud af hvad det går ud på. I dag ville han ikke ud af sin hule i bilen, da vi holdt uden for svømmebadet. Ud kom han dog og han blev også vist vandvejen. Da han ikke kunne bunde, viste han hvor god en svømmer han er han. Nu bruger han også bagbenene og svømmer næsten vandret.

15-December-2014

Socialisering

Det har regnet og plænen var meget mudret. 11 hunde enkelte små og en del større end Anthon fik taget nogle saftige ture på den oplyste plæne. Anthon var beskidt sidste mandag, men i dag var han meget beskidt. Godt at han selv gerne går med under bruseren, så vi tog begge et bad efter hjemkomsten.

14-December-2014

En tand til

Anthon har igen tabt en tand på stuegulvet. Det er den 4. tand, som han har lagt fra sig i denne uge.

12-December-2014

5 måneder

I dag bliver Don Anthony 5 måneder, og så skal vi igen hilse på dyrlægen. Han skal vænne sig at komme der og så bliver vi vejet. Anthon vejer i dag 12,6 kg. Han er en stor baby.

11-December-2014

Svømning

I dag var vi det så anden gang vi selv var af sted til svømning. Anthon havde været lidt sløj om morgenen, og da vi kom til svømmebadet var humøret ikke i top. Han havde vist luret, hvad han skulle udsættes for. Han ville ikke selv springe i badet, men da han først var kommet ud på det dybe vand, svømmede han faktisk ret flot. Han plaskede ikke som de første gange, og han fik rigtig gang i bagbenene. Efter 3-4 dobbelt ture lagde han sig udmattet på afsatsen. Da vi kom hjem strakte han ud med nogle gode ture rundt i alle huset hjørner.

08-December-2014

Socialisering

Aftenens socialisering bød på gensyn med gamle bekendte og nogle nye hunde - nogle lidt større end Anthon. Det var vådt og efter mange ture i græsset og jorden var det en træt og meget beskidt hund, som blev læsset i bilen.

07-December-2014

Juleskue

I dag var vi med til juleskue i Blaahøj. Vi kan stadig kun være med i babyklassen og det er sjovt. Don Anthony fik fin kritik og SL. Han mødte sine søskende Dinnie og Duffy, som også fik den samme fine kritik. Han mangler stadig at finde ud af, hvornår dommeren vil se tænder eller lege. Han er særdeles livlig - SL.
Vi øver os stadig og skal på nytårsskue 10 januar i Gjern. Det bliver sidste gang i babyklassen.

04-December-2014

Sidste ringtræning

I dag var det så sidste gang at Anthon skulle vise, hvad han dur til. Det er blevet meget bedre end første gang han var af sted. Han har dog stadig lidt svært ved at koncentrere sig om opgaven, når der nu er så meget andet, der er interessant.

01-December-2014

Socialisering

Så var der gang i den igen. Der var 10 andre hunde at lege med. Anthon var med i legen fra start til slut. Han tumlede rundt med de fleste, så mange gange måtte han ned i græsset og forsvare sig. Han holder sig ikke for sig selv, men opsøger gerne andre, der er ude på løjer.

29-11-2014

Sidste hvalpetræning

Sidste lektion i denne omgang var en lille oplevelsestur i Vejen by. Der var meget at se og høre på, og det var ret spændende. Der var dog ikke meget som kunne afskrække Anthon, der mest havde blik for de mange cigaretfiltre, som lå mellem brostenene og langs husmurene. Byens mange lyde gjorde ikke de store indtryk og han fulgte pænt med rundt over de forhindringer vi kunne finde.

27-11-2014

Ringtræning

Dagens ringtræning gik rigtig godt. Anthon løber fint rundt i ringen og kan også stå ret flot. Han opfører sig pænt overfor de andre meget forskellige hunde. Han fik i dag målt sin højde til omkring 38 cm. Han er blevet ret voksen, men sådan har han altid været lidt foran!!!!

22-11-2014

Svømning

Dagens hvalpetræning var en prøvelektion i svømning. Anthon så hvordan en irsk ulvehund plaskede rundt i bassinet, så han holdt sig ikke tilbage. Han klarede 4 omgange - ca. 50 m. - så det var godt. Nu har han fået et 10 turs kort, så vi skal af sted igen.

20-11-2014

Ringtræning

Anthon er ved at være god til ringtræning. Desværre har han ikke helt forstået, at man ikke skal lave sporøvelser samtidig med, selvom der er meget at snuse til. Vi prøvede nogle øvelser uden for banen, og så gik det bedre!!!!

16-11-2014

10 års fødselsdag - Gåtur på

I anledning af Dansk Kooiker Clubs 10 års fødselsdag var Anthon med på gåturen på Trelde Næs. Vi mødte 6 andre ligesindede heraf et par jævnaldrende. Turen varede en times tid, så det var meget passende. Det blæste meget så det var bedst inde i skoven. Anthon fik hilst pænt på de andre og havde det sjovt med de andre babyhvalpe. Ind imellem nød han dog også at gå og snuse for sig selv. Det var en god oplevelse og rart at mødes med andre.

15-11-2014

Hvalpetræning

Det var så sidste gang med hvalpetræning på banen. Det bliver bedre og bedre. Anthon er god til øvelserne, men kan ikke finde ud af at gå pænt rundt på et græsareal, hvor der er alt for meget at se og snuse til. Det skal han dog nok få lært!!!
Næste gang skal han til svømning.

13-11-2014

Ringtræning

Så var vi gen til ringtræning. Vi mødte i god tid for at vænne os til forholdene, og det var godt. Anthon fandt sig hurtig tilpas med gamle kendinge og træningen gik ret godt

12-11-2014

4 mdr.

I dag bliver Anthon 4 mdr. Vi kørte til dyrlægen for at blive vejet og for at vænne os til omgivelserne. Det var et glædeligt gensyn, og han var lige ved at vælte butikken af bare glæde. Han blev vejet til 10,4 kilo. Han er ikke særlig fotogen. Når der skal tages billeder går han ind i kameraet, og når billeder skal overføres til computeren bider han ledningen over!!!!

10-11-2014

Fri leg og socialisering

Så var vi igen til fri leg og socialisering. Der var fuld fart på fra start til slut. Der var både nye og gamle venner - 7 stk. store og små. Anthon var både våd og sulten da han kom hjem, men ikke mere træt end at han tog en del løbeture rundt i huset i fuld fart.

08-11-2014

Hvalpetræning

Som sædvanlig begyndte hvalpetræningen med fri leg, og det gik så godt, at Anthon næsten var for træt inden træningen begyndte. Dækøvelsen var i hvert nem at lave. Ellers nød han at være sammen med de andre hunde.

07-11-2014

Hundeskue

Så er Don Anthony tilmeldt hundeskue 7. december ved Brande.

06-11-2014

Ringtrænng

Så har vi været til ringtræning for første gang - med nogle nye hunde og et nyt sted. Det skal man vist lige vænne sig til, men ellers en spændende aften med mange nye indtryk. Det lover godt.

03-11-2014

Socialisering

I aften var vi til fri leg og socialisering. Efter at have charmeret sig ind hos de 2-benede fandt Anthon sammen de 4 benede. Der var de 10 gode legekammerater, så Anthon fik en fin aften. Han fik næsten leget med dem alle, og var ikke bange for at sætte de større hunde på plads.

02-11-2014

Hundeudstilling

I dag har Don Anthony deltaget i babyklassen på hundeudstillingen i Herning. Han fik den fineste bedømmelse: SL.
Dommeren fra Irland skrev: nice head and expression, lovely lenght of body, lovely ribcage, nice bone for age, for age he is a lovely puppi, moves well.
Don Anthony opførte sig pænt i ringen, men de andre med mere erfaring var bare bedre i dag.

01-11-2014

Hvalpetræning

Så kunne vi være med til hvalpetræning igen. Der var næsten fuldt holdt, så det blev en god dag. Anthon fandt en god legekammerat, som dog fik lyst til at stikke af. Den var Anthon med på, så det gav nogle ekstra løbeture til flere af os..

28-10-2014

Hvalpetjek

Vi besøgte Salon Beethoven og vi lavet et hvalpetjek. Anthon blev undersøgt og nusset lidt og så fik han klippet negle.

27-10-2014

Fri leg og socialisering

Så var vi igen til socialisering. Vi var kun 3 denne gang, så var der tid til bare at gå rundt og snuse. Til sidst kom Anthon dog op i tempo og med i kampen om pladsen.

20-10-2014

Socialisering

I aften har vi for førte gang været med til socialisering hos DOXX. Det var på oplyst plæne og vi mødte 15 nye hunde af forskellige racer. Det var god oplevelse, men kræver også lidt tilvænning. Det bliver sikkert sjovere næste gang.

18-10-2014

Hvalpetræning

Vi har været til vores første hvalpetræning. Vi kunne ikke være med den første dag, så vi deltog i fri leg og praktik for de små hunde og efter teorien var vi også med til fri leg med de store hunde. Det blev nogle gode timer.

15-10-2014

Dagens pille

Efter en tur i bilen og en tur i den nye skov var det tid til dagens godbid:
En pille mod lopper og flåter. Den spiste Anthon med velbehag, hvorefter han gik i lag med resten af madskålens kallun. Det gælder om at holde formen vedlige, så han har selvfølgelig også været på gravearbejde i dag.

14-10-2014

En dejlig regnvejrsdag

I går var vi til hvalpeaften hos dyrlægen. Det gik godt og dyrlægen sagde, at Anthon er en modig kooiker. Han syntes det var sjovt at lege med andre hvalpe, selv om de er større end en selv. Anthon gik op på vægten og vejer nu 7,5 kg.
I dag har han nydt at sidde ved åen og se regndråberne i vandet. Han fik også et glimt af den flotte isfugl, der suste forbi med et lille skrig. Han brugte også tid på at grave kartofler ned, som han gravede op forleden dag.

11-10-2014

Gæstehund

I dag var vi på en lang tur til Aars, for at være gæstehund på en hundeudstilling. Det var meget spændende og vi fik hilst på mange andre hunde. Vi mødte også søster Dinnie og Bertha fra samme familie. Det var en stor oplevelse. Det bliver sjovt, når vi selv skal prøve at være med!!!!

08-10-2014

Så blev det tordenvejr

I nat havde vi tordenvejr og det tog Anthon meget flot. Han blev stille og roligt liggende i sin kurv og rørte kun lidt på sig, da haglvejret hamrede mod ruderne.
Efter at havde gnavet en del på et kødben gik han til skovs og gravede resten ned. Det er åbenbart måden at gøre det på - man skal holde øje med, hvad han får fat på!!!

06-10-2014

Så mangler der en handske

Anthon fandt et par handsker, der var blæst ned fra havebordet. Han fik lov at løbe og lege med den ene handske. Han er en lille og hurtig lømmel, som ikke vil aflevere igen, og nu har han gjort det samme som med kødbenet han fik i formiddags.
Han har gravet handsken ned mellem kartoflerne og gulerødderne i køkkenhaven det kan ikke ses, hvor han har gemt den!!!

01-10-2014

Sundhedseftersyn

Anthon har været til sundhedseftersyn. Da vi var sikre på, at der ikke var nogle farlige dyr i venterummet, gik vi frejdigt ind til dyrlægerne. Han blev vejet til 6,4 kg og blev undersøgt og fundet i fin form. Han blev vaccineret og fik neglene klippet. Han tog det hele meget pænt, så nu vil han nok gerne med til hvalpeaften samme sted 13. oktober.

Anthon på sin første svømmetur 4 måneder gammel.

Det var solskin. Det var sidst i oktober. Skoven var flot. Efterår og solskin passer godt til en Kooiker. Don Anthony nød en tur i skoven.